En kvart mio. til byens foreninger - Aarhus HC Fonden

En kvart mio. til byens foreninger

NorthSide er partner i Aarhus HC og i forlængelse af den gode relation er der også opstået et fantastisk samarbejde om at skaffe frivillige til festivalen.

Frivillige fra 12 af byens foreninger var med Aarhus HC til NorthSide 2023. Som frivillige. På den måde gi’r vi sammen en masse tilbage til håndboldforeningerne i Aarhus.

Det stærke sammenhold og de mange frivillige timer, der blev lagt under festivalen betyder, at Aarhus HC nu har sendt  godt 250.000 kr. retur til foreningerne, som kan bruges til at skabe flere aktiviteter.

Foruden det kontante bidrag til foreningerne fik de frivillige, som var med på NorthSide også et par skønne (fri-)dage på festivalen. Og til november bliver de inviteret til et brag af en frivilligfest på Train.

 

Foto: Tobias Stæhr Jakobsen