Håndboldtilbud - Aarhus HC Fonden

Gode tilbud til hele Håndbold-Aarhus

Fonden bidrager til håndboldaktiviteter, som understøtter det fantastiske arbejde i byens håndboldklubber.

Her på siden kan du se de aktuelle tilbud.

Har du eller din forening andre ideer til aktiviteter, så kontakt os endelig med din ide.

Træn med de bedste!

Få en gæstetræner ud i klubben

Kunne I tænke jer at gøre træningen til noget særligt med en professionel træner/håndboldspiller som gæstetræner?

Vi stiller en af vores velkvalificerede og ambitiøse professionelle trænere eller håndboldspillere til rådighed for at give jer ny inspiration til dygtiggørelse og udvikling af holdet og de enkelte spillere.

Jeres spillere kommer tættere på et af byens elitehold, og vil få en oplevelse med sig, hvor de både bliver udfordret på teknik og udførelse af forskellige øvelser. Et supplement til hverdagens træning.

Dette er et gratis tilbud for jeres forening.

Foto: Aarhus United (Denoise Photo), Aarhus HC (Foto Trine)

U15 Camp' 24

Gratis camp for U15-spillere

Alle U15-piger og -drenge i Aarhus er inviteret til U15 Camp ’24.

3 fede dage i sommerferien (5-7/8) med den bedste håndboldtræning, fart, fællesskab, tur i Tivoli Friheden og meget mere.

Og så er det gratis!

Tilmelding sker her på siden fra 1. april (åbner kl. 10.00)